Egedal IdrætsFællesskab - LSI - SIS - ØIU
image

Om EIF

Formål

Idrætsfællesskabets formål er, gennem samarbejde mellem idrætsforeninger/klubber i Egedal Kommune, at:

· fremme idrætslivet i kommunen,

· arbejde for at skabe de bedst mulige forhold for klubliv og udøvelse af forskellige idrætsgrene,

· virke for et godt forhold mellem medlemsforeningerne/klubberne og

· varetage den samlede idræts interesser overfor kommunen og andre offentlige myndigheder og samarbejdspartnere.

Lokalorganisationer

Lokalorganisationerne Ledøje-Smørum Idrætsforening (LSI), Stenløse Idrætssammenslutning (SIS) og Ølstykke Idrætsunion (ØIU) herefter kaldet forretningsudvalg, varetager de lokale idrætsforeningers interesser, ligesom de er det primære kontaktpunkt i lokalområdet.

Forretningsudvalgene er underlagt Idrætsfællesskabets vedtægter, og skal under ansvar over for Idrætsfællesskabets bestyrelse hovedsageligt varetage følgende opgaver:

· lokalefordeling og optimering i eget lokalområde

· koordinering af lokale initiativer

· koordinering af Idrætsfællesskabets initiativer

· indstilling til Idrætsfællesskabets bestyrelse vedrørende ønsker til kommunale investeringer