HØJ Håndbold
HØJ Håndbold har base i Ølstykke. Vi er en breddeklub med gode elitemuligheder til dem som har lyst at afprøve deres talent. Klubben har gennem målrettet arbejde på ungdomssiden oparbejdet et rigtigt godt ry som en klub der år efter år udvikler virkelig gode ungdomsspillere. Trods det at vi bor "langt ude på landet" har klubben formået at markere sig som en af de stærkeste ungdomsklubber på Sjælland. Klubben har konstant de fleste af klubbens elitehold i de bedste divisionsrækker og hvert år har vi den glæde at flere af vores ungdomsspillere udtages til fællestræninger både på unions- og landsholdsplan. Vi har en god tradition for at uddanne egne trænere og tiltrække gode trænere udefra.
De sidste år har vi haft en betragtelig tilgang af ungdomsspillere, hvilket vi ser som et tegn på at det sjovt at spille håndbold i HØJ.
I klubben er der fokus på børnenes sociale samvær med bl.a. 2 årlige fælles ture samt vigtigheden af sund og rigtig kost.
På seniorsiden har de sidste års målrettede ungdomsarbejde nu smittet af. Både dame og herre-holdet spiller nu i 3. division og begge hold består stort set kun af meget unge spillere, ”kommunens egne piger og drenge” som klubben selv har opfostret.
Har du lyst til at prøve håndbolden i HØJ, så klik ind på vores hjemmeside
www.hojhaandbold.dk
, hvor der findes kontaktoplysninger træningsstider mv.